top of page

Jeg hedder Hans Peter og er 27 år gammel. Jeg bor på Nørrebro og er klart jeres bud på en praktikant, der vil lære håndværket.

Telefon: 21 43 52 35

 

Mail: hpbm@ruc.dk

Jeg vil være journalist

Journalistik må gerne være sjovt i al sin faglighed. Det glemte jeg undervejs på journalistuddannelsen, men jeg opdagede det gudskelov i tide. Mødet med redaktionen på P3 lærte mig, at formidling betyder alt. Og at journalistik ikke må være snobbet – det skal være for alle.

 

Derfor vil jeg være journalist. Jeg vil formidle historier uprætentiøst, interviewe med kritisk sans og researche hensynsløst – både når det handler om løvfrøer og demonstrationer. Og jeg gør det for at få en reaktion. Jeg vil røre ved noget i mennesker.

 

Et fejlslagent flugtforsøg

Min historie starter i virkeligheden med et brud – et brud med Jylland. Siden 2009 har min adresse været stenbroen, så langt væk fra muld, landbrug og Volbeat, jeg kunne komme. Nu, snart syv år senere, har jeg i mit iltre flugtforsøg måtte erkende, at det ikke er gået helt efter planen. Jeg taler stadig jysk, hører ofte metal og er faktisk ret interesseret i miljøet. Og det passer mig rigtigt fint.

 

Det handler om mennesker

I min arbejdsproces går jeg ydmygt frem. Mit udgangspunkt er altid min naturlige nysgerrighed og håbløse uvidenhed, hvorfor jeg kommer godt omkring de problemstillinger og mennesker, jeg vælger at tage under luppen. Som da jeg fulgte bandet Helmet Compass til øvere, koncerter og privat – det kom der dette portræt ud af.

 

Det skide fuldskæg

Jeg er meget rolig som person. Det tager jeg med mig i min formidling. Men de røde gener løber i mit blod, og mit temperement står i tæt relation til mit flammende, røde fuldskæg. For hvis der er noget, som jeg kan blive pisse indigneret over, er det uretfærdighed. Som når politiet udøver unødig vold mod unge demonstranter, hvilket jeg har skrevet en reportage om.   

 

En arbejder

Jeg elsker at arbejde og indgå som en del af en arbejdsplads med mange stemmer og meninger. Derfor glæder jeg mig helt vildt til at blive en del af en redaktion, hvor der kræves noget af mig, og hvor jeg står til ansvar overfor andre. Det er i de rammer, at jeg i virkeligheden er mest produktiv, og hvor mine idéer kan struktureres og omsættes.

 

Mere på blokken end i print

Jeg har på nuværende tidspunkt flere ideer, end jeg har færdige historier. Men det har jeg tænkt mig at gøre noget ved. Jeg er drevet af en umættelig sult efter viden, og jeg er på udkig efter et medie, som kan lære mig at følge den gode historie til dørs.

 

bottom of page